fredag den 30. november 2012

Julepynt

Aaah, fredag. Endelig!

Efter en ordentlig omgang rengøring og hygge med verdens bedste veninde Line, var hjemmet klar til at blive invaderet af små nisser. Ungerne blev hentet fra institutionen og straks gik vi i gang med at pynte op til jul. I baggrunden summede Radio Aura, der spiller julemusik frem til 27. december. Det er skisme da hygge!


 
 
 
 
 

søndag den 4. november 2012

Katvig lagersalg

I går var jeg til mit første børnetøjslagersalg. Utroligt, når man tænker på hvor meget børnetøj jeg egentlig køber. Katvig har i denne weekend lagersalg i Aalborg, og da Ken har arbejdsweekend, trådte min mor til som barnepige lørdag formiddag. Tak!

Jeg kørte derud til kl. 10, parkerede lige udenfor døren og gik direkte ind. Jeg havde med vilje kun taget 500 kr i kontanter med, for jeg kender mig selv og ved, at hvis først jeg kom igang ville jeg ikke kunne stoppe igen. Og ganske rigtigt. Jeg kunne have købt hele lageret.

Men jeg begrænsede mig og fik købt det jeg egentlig havde brug for - fremfor bare at købe for at købe. Det blev til:

  • En trøje til Naya
  • To trøjer til Tristan
  • Et par bukser til Tristan
  • En heldragt til Hailey
  • En trøje til Hailey

Ingen kø ved kassen, og vupti.. Så var jeg på vej hjem igen. Mindstepigen opdagede slet ikke jeg var væk. Hun snorkboblede i Bedstes barnevogn.

Lagersalget findes på Løven 17 i City Syd, og lukker i dag kl. 18, så du kan stadig nå det!