I dag har vi taget hul på efterårsferien. I hvert fald børnene og jeg. Ken skal arbejde hele ugen. Og nu mens de to små sover og Naya ser Babar kigger jeg tilbage på den dag vores familie blev beriget med endnu en guldklump. Min søster forevigede fødslen på film og jeg fælder en tårer hver gang jeg ser den. Fødselsberetningen har jeg også taget frem for at kigge på.. Det er gode minder. Der har været en forespørgsel på beretningen, så de af jer der har lyst, er velkomne til at læse med.
Fødselsberetning
Mandag, 12.03.12
3 dage over tid. Det kan bare ikke passe! Begynder at tro at hun slet ikke vil ud derinde fra. Naya har været syg, så dagen går med at have hende hjemme. Efter vi har hentet Tristan, bliver vi udenfor og cykler lidt rundt med de andre børn fra vejen.
Vi når aften, og ungerne er puttet. Tålmodigheden og humøret er i bund
og jeg trænger til at komme ud. Jeg kører en tur, og da jeg kommer tilbage
vågner Tristan og er ulykkelig. Han vil ikke sove. Vi kæmper lidt med at få ham
til at falde til ro i vores seng, og jeg når lige at sige "Ken, flyt ham lige inden han slår til maven", inden han rammer maven. BLOP - vandet går.
Klokken er 23.04. Endelig!!
Jeg får mig rullet ud af sengen og da jeg rejser mig fosser vandet ud.
Det er rødt! Jeg panikker lidt, og når at tænke moderkageløsning og andre
ubehagelige tanker. Bliver noget bekymret må jeg indrømme. Jeg får ringet ind
til fødegangen, som beroliger mig lidt og beder mig komme ind til et tjek.
Jeg ringer til mor og far og beder dem komme og holde øje med ungerne, mens Ken og jeg kører derind. Jeg er sikker på at blive sendt hjem igen, da jeg ingen veer har. I bilen på vej til sygehuset begynder jeg dog at få lidt mens-smerter.
Jeg ringer til mor og far og beder dem komme og holde øje med ungerne, mens Ken og jeg kører derind. Jeg er sikker på at blive sendt hjem igen, da jeg ingen veer har. I bilen på vej til sygehuset begynder jeg dog at få lidt mens-smerter.
Tirsdag, 13.03.12
Vi ankommer til fødemodtagelsen 00.15, hvor en SOSU tager os med ind til undersøgelse. Jeg får taget temperatur og målt blodtryk og alt ser fint ud. Jeg kan mærke jeg begynder at få lidt småveer. SOSU'en sender os ind på fødestue 1 kl. 00.30, hvor jordemoder Tasja kommer og hilser på. Hun har lidt svært ved at undersøge mig indvendig, men mener jeg på daværende tidspunkt er ca. 6 cm åben. WOW! Godt vi tog tasken med, for jeg får ikke lov til at blive sendt hjem igen. Jeg er i aktiv fødsel.
Vi ankommer til fødemodtagelsen 00.15, hvor en SOSU tager os med ind til undersøgelse. Jeg får taget temperatur og målt blodtryk og alt ser fint ud. Jeg kan mærke jeg begynder at få lidt småveer. SOSU'en sender os ind på fødestue 1 kl. 00.30, hvor jordemoder Tasja kommer og hilser på. Hun har lidt svært ved at undersøge mig indvendig, men mener jeg på daværende tidspunkt er ca. 6 cm åben. WOW! Godt vi tog tasken med, for jeg får ikke lov til at blive sendt hjem igen. Jeg er i aktiv fødsel.
Grundet det røde fostervand, køres der konituerlig CTG og baby har det
godt derinde.
Kl. 01.45 får jeg tiltagende veer og trækker vejret det bedste jeg har
lært. Det fungerer rigtig godt og vi hyggesnakker mellem veerne. Tasja bliver
på stuen og der er en rigtig hyggelig stemning. Der er 3 veer pr. 10. minut.
Kl. 02.01 vil jeg meget gerne tisse. Men det synes uoverskueligt at gå
hele vejen ud på toilettet. Jordemoder finder en bækkenstol jeg kan sidde på og da jeg
kommer op at stå får jeg kraftigt tiltagende veer og må støtte mig til sengen -
og ned på alle fire. For at kunne slappe bedst muligt af, kommer jeg op i
sengen igen og ligger på siden. Det begynder at presse nedad, så Ken og jeg
beslutter os for, at ringe til min mor og søster som også skal overvære
fødslen. Det går dog hurtigt op for os, at det her kommer til at gå stærkt, så
de får lige en ekstra opringning om, at de vist er nødt til at skynde sig!
Kl. 02.33 påsættes en caputelektrode på babys hoved, for bedre at kunne
holde øje med hvordan baby har det. Hun har det fortsat rigtig fint derinde.
Kl. 02.40 er mine veer aftagende
i styrke og interval. Jeg er fuldt udvidet og Tasja bliver ved med at sige, at
vi venter på bedre veer. På det tidspunkt er jeg ikke helt klar over, at jeg er
klar til at føde, fordi det hele er gået så stærkt, så jeg spørger hvad det er
for nogle veer hun snakker om. De veer jeg har på det tidspunkt, er med til at
få hovedet helt derned det skal og når pressetrangen er værst, får jeg lov til
at presse lidt med. Det tager lige toppen af veerne og er superdejligt!
Alt imens jeg ligger med disse veer får jeg kl. 03.05 noget der minder
om en presseve og hovedet tager et ordentlig ryk nedad. Det kom bag på alle at
det pludselig gik så stærk, så jordemoder får travlt med at jeg skal tage mit
ben til mig så baby får plads. Jeg kan slet ikke følge med og bliver helt
handlingslammet, så beder Ken om hjælp med at holde mit ben oppe. Det gør han
bare SÅ godt!
Desværre går mine presseveer lidt i stå igen, da hovedet er på vej ud,
så jeg må tålmodigt vente på næste ve. Det spænder bare så meget, og ligger
bare og tænker på om veerne nogensinde kommer igen. Tasja begynder at massere
min livmoder for at få veerne tilbage og det hjælper. Endnu en presseve kommer
og hovedet bliver født. Kort tid derefter kommer resten af kroppen.
Kl. 03.15 kommer Hailey til verden efter 10 minutters presseveer. Hun
kommer op på min mave med det samme, og min søster får lov at klippe
navlestrengen.
Hun vejer 3500 gram og måler 53 cm og er bare helt igennem perfekt <3
Kl. 6 er vi klar til at køre hjem.
Vi når lige akkurat hjem inden Naya og Tristan vågner. Tænk sig at vågne op til en lillesøster!
Om eftermiddagen tog jeg ud og hentede de to store i børnehaven. Pædagogerne stod med stoore øjne da de så mig. De havde ikke lige regnet med at det var mig der kom og hentede, men hvor var det dejligt lige at komme ud og røre kroppen lidt efter en nat i en hospitalseng!
En helt fantastisk fødsel uden voldsomme smerter. Har netop set filmen min søster optog. Håber jeg en dag i fremtiden er så heldig at opleve det en gang til.
Om eftermiddagen tog jeg ud og hentede de to store i børnehaven. Pædagogerne stod med stoore øjne da de så mig. De havde ikke lige regnet med at det var mig der kom og hentede, men hvor var det dejligt lige at komme ud og røre kroppen lidt efter en nat i en hospitalseng!
En helt fantastisk fødsel uden voldsomme smerter. Har netop set filmen min søster optog. Håber jeg en dag i fremtiden er så heldig at opleve det en gang til.
Ih hvor vil jeg bare gerne opleve det. Håber at få lov til det om en 6-10 uger <3
SvarSletHelt fantastisk fb og en skøn guldklump