onsdag den 26. december 2012

Julen 2012

Så sidder man her 2 kilo tungere end da julen startede. Det har været nogle skønne dage fuld af hygge og lækker mad.

Lille juleaften var vi inviteret til Støvring hos Farfar og BedsteBirgit. Vi endte med at sne inde og måtte tage en overnatning sammen med Oldemor, min svoger, svigerinde og deres lille søn på 11 måneder, hvilket bare var SÅ hyggeligt!

Juleaften - Haileys første af slagsen - blev holdt hjemme hos mine forældre. Mor, Far, Farmor, Bedstefar, Ken, Naya, Tristan, Hailey og jeg. En god børnevenlig jul, hvor maden blev serveret tidligt, masser pakker under juletræet og en julemand der kom på besøg. Hailey blev puttet til sædvantlig tid kl. 19.30, mens Tristan og Naya fik lov at være længe oppe. De hyggede sig med deres gaver og kom i seng ved 22 tiden. Især Tristan var helt opslugt af gaverne. De mange store maskiner og McQueen'er var lige sagen!

I morgen banker hverdagen på igen efter et par hyggelige dage. I hvert fald for Kens vedkommende. Han skal nemlig på arbejde, mens ungerne og jeg holder fri. Jeg gætter på de næste dage kommer til at gå med alt det nye legetøj - og et par besøg i Fitness World til mig!

Glædelig jul!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar