søndag den 6. januar 2013

Jeg elsker middagsluren

Ja, altså når Hailey og Tristan sover til middag. For så har Naya og jeg nemlig lige et par timer bare os to.

I dag bestemte Naya at vi skulle spille "Vildkatten". Et spil både hun og jeg er helt pjattede med og som vi spiller ofte. Efter det slog vi os ned under dyner i sofaen og så "Far til Fire - I stor stil" og råhyggede mens vi ventede på de to små vågnede.

 
Da de små vågnede ville vi overraske Ken og hente ham på jobbet, men da vi står nede på parkeringspladsen og jeg ser Nayas forvirrede udtryk over at bilen er væk, kommer jeg i tanke om at han selv kørte i morges. Ha ha, så det blev til en tur på legepladsen i stedet for nu når vi alligevel havde overtøjet på. "Min mor glemmer altid alting", sagde Naya efterfølgende. Jeg er vist stadig hårdt ramt af ammehjerne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar